Historien om Reiki

Der er mange historier om hvordan Reiki opstod.

Alle er de enige om, at Reiki stammer fra japaneren Mikao Usui, der omkring 1900-tallet indførte Reiki som en metode til ”at opnå personlig perfektion” – altså at nå vores eget højeste potentiale, hvordan det end ser ud! Reiki’s oprindelse går dog længere tilbage, nogle mener så langt tilbage som 2.500 år tilbage i tiden.

Mikao Usui - Historien om Reiki

Mikao Usui genopdagede Reiki og indførte den som en naturlig del af en selvudviklingsproces. Reiki var altså ikke i starten en behandlingsmetode til at heale andre, men en mulighed for at opnå selvindsigt, selvkærlighed, ro og taknemmelighed.

 

 

Myten

Den myte der er mest vedholden i forhold til Reiki’s oprindelse, fortæller at Mikao Usui gerne ville finde ud, af hvordan de store mestre, kendt fra de religiøse skrifte, kunne heale, og var stødt på nogle mærkelige symboler under sin søgen i tykke bøger. Da han imidlertid ikke forstod betydningen af symbolerne, besluttede han sig for at sidde at mediterede 21 dage på et bjerg under faste , fordi han mente, at de ville hjælpe ham til at finde ud af hvordan man healede og hvad symbolerne betød. Først på den den 21. dag skete der noget. Han blev ramt af et stærkt, hvidt lys, og i det hvide lys, så han Reikisymbolerne, og fik på den måde indprentet deres betydning.

Da han senere var på vej ned fra bjerget, stødte han sin tå, satte sig ned og lagde hånden på og mærkede at energien gik fra hans hånd og ud i foden, og derved healede den.

Trods fasten følte han sig stærk og vital og kunne umiddelbart bruge sine nyerhvervede healingsevner ti l også at heale andre. Således blev Reiki-healing til.